En ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden betyder, at Nordsøfonden fremover skal deltage i alle danske CO2-lagringslicenser med et delejerskab.
Det fremgår af lovforslaget, at et bredt flertal i folketinget har besluttet, at Nordsøfonden skal deltage i alle danske CO2-lagringslicenser med et ejerskab, der som udgangspunkt skal udgøre 20%.
Kravet om Nordsøfondens medejerskab omfatter deltagelse i alle danske CO2-lagringslicenser. Det fremgår af det vedtagne lovforslag, at dette gælder såvel offshore-, nearshore- og onshore-lagringstilladelser.
Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2023.
Nordsøfonden er det danske statslige undergrundsselskab – i og udenfor Nordsøen
Nordsøfonden er den danske stats undergrundsselskab og på trods af at navnet kunne indikere noget andet, begrænser Nordsøfondens aktiviteter sig ikke til den danske Nordsø. Nordsøfonden har siden sin etablering i 2005 beskæftiget sig med efterforskning og produktion af olie og gas (kulbrinter) fra den danske del af Nordsøen. Nordsøfonden blev i 2022 udpeget til at være statens deltager i alle CO2-lagringslicencer på dansk territorium. Dermed begrænser Nordsøfondens aktiviteter sig geografisk ikke til Nordsøen længere.
Mens den danske produktion af olie og gas fra undergrunden har været geografisk knyttet til den danske del af Nordsøen, vil lagring af CO2 ikke nødvendigvis på samme måde alene være geografisk knyttet til den danske Nordsø. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at uanset om CO2-lagring sker i Nordsøen, de øvrige danske farvande eller på land, vil lagringslicens i henhold til den nylige lovændring være betinget af Nordsøfondens deltagelse med et ejerskab på mindst 20%.
Staten som medejer
Det fremgår af den ændrede lovtekst, at Nordsøfonden har vide rammer for at opnå det lovpligtige ejerskab på mindst 20%. Lovændringen indeholder således en eksplicit adgang for Nordsøfonden til at stifte datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og/eller indtræde i forpligtende samarbejder i Danmark eller i udlandet.
Såvel Nordsøfonden som dennes datterselskaber kan blive medejer af, eller indgå joint venture-aftaler med, andre virksomheder, ligesom de kan anvende underentreprenører i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.
Det følger af lovændringen, at i tilfælde af at Nordsøfondens, eller Nordsøfondens datterselskabs, egenkapital ikke er tilstrækkeligt, indtræder den danske stat i Nordsøfondens forpligtelser. Den danske stat kan samtidig indtræde i samtlige af Nordsøfondens rettigheder og forpligtelser, hvis det måtte blive nødvendigt.
Synergi mellem Nordsøfonden og private aktører
Nordsøfonden har i henhold til den gældende lov om Nordsøfonden været indplaceret som statsdeltager i alle efterforsknings- og produktionslicenser udstedt siden 2005. Dette hverv varetager Nordsøfonden gennem joint ventures med private aktører for at udnytte de forskellige deltageres styrker og for at reducere selskabernes risiko.
Det fremgår af lovforarbejderne, at Erhvervsstyrelsen ønsker et tilsvarende samarbejde ved tildeling af CO2-lagringslicenser. Det er således Erhvervsministeriets forventning, at Nordsøfondens know-how vedrørende de geologiske forhold i den danske undergrund vil kunne genanvendes i forbindelse med de fremtidige aktiviteter i relation til CO2-lagring i den danske undergrund.
Erhvervsministeriet har endvidere lagt vægt på, at de produktionsanlæg, som i dag udvinder kulbrinter fra den danske undergrund, forventes at blive genanvendt til CO2-lagring. Særligt i relation til disse anlæg besidder Nordsøfonden betydelig know-how, som vil kunne udnyttes i relation til lagring af CO2.
Nordsøfondens deltagelse i aktiviteter relateret til CO2-lagring vil ifølge Erhvervsministeriet kunne være et middel til at opnå, at der i Danmark opbygges den størst mulige statslige viden på området. Dette skal dels sikre, at Danmark bliver et attraktivt sted for virksomheder som beskæftiger sig med CO2-lagring og dels sikre, at CO2-lagring sker på den for samfundet mest hensigtsmæssige måde.
Det er altså Erhvervsministeriets forventning, at Nordsøfonden ved tildeling af CO2-lagringslicenser vil kunne trække på sin erfaring og know-how fra statsdeltagelsen og opgaver relateret til kulbrintelicenser. Ligeledes er det Erhvervsministeriets forventning, at Nordsøfonden vil kunne udnytte de samme synergieffekter ved samarbejde med private virksomheder omkring CO2-lagring, som Nordsøfonden har udnyttet som statsdeltager i licenser ved udvinding af kulbrinter.
Indtægter til statskassen
Nordsøfonden har længe haft hjemmel til at oppebære indtægter fra salget af sin andel af olie- og gasproduktionen og tariffer i henhold til lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden, jf. lovens § 9. Med lovændringen får Nordsøfonden på tilsvarende vis hjemmel til at oppebære indtægter fra sin andelaf CO2-lagringsaktiviteter. Dette omfatter transport, processering, mellemlagring, lagring og handel med CO2 samt handel og andre handlinger relateret til enhver form for fremtidige kommercielle forhold knyttet til sådanne aktiviteter.
Nordsøfonden opbygger ikke finansielle reserver, men har i stedet til formål at skaffe indtægter til den danske statskasse. Det forventes, at Nordsøfondens indtægter fra CO2-lagring primært vil komme fra transport og lagring af CO2.
WSCO har arbejdet med CO2-lagring samt teknologier og regulering knyttet hertil i en årrække og følger udviklingen tæt.
