Sagens omstændigheder:
En dansk fragtfører[F] påtog sig at udføre en transport af en forsendelse med rørelementer fra Schaffhausen i Schweiz til Sverige. F viderekontraherede udførelsen aftransporten til en bulgarsk fragtfører [UF].
I forbindelse med bookingen oplyste F, at tolddokumenterne til brug for indførelsen af forsendelsen i EU ville blive udleveret ved afsenderen i Schweiz, og at UF
”just have to go to custom direct to go out”.
Ved chaufførens ankomst til grænsen, opstod der usikkerhed om fortoldningen var foretaget korrekt, og der var herefter den følgende korrespondance mellem UF og F:
UF: ”Now he leave CH but no police there they only close the ticket for maut, no stamp or sign on a papers is that OK ?”
F: Police? What do you want with the police? He must go to the customs”
UF: ”I mean the customs officer they saw the papers and do not make anything tell him to go only close ticket”
F: ”Then it’s ok”
UF: ”My question is if he is transit then ?”
F: “What? He must not do anything anymore then deliver papers at unloading place”
Som følge af, at forsendelsen blev indført i EU uden at have været frembudt til fortoldning pålagde de svenske toldmyndigheder UF at betale told og importmoms med SEK 360.463.
UF anlagde på denne baggrund retssag imod F med krav om, at F skulle betale dette beløb. Til støtte for kravet gjorde UF gældende:
- at F ikke havde instrueret UF om at, at forsendelsen skulle fortoldes og dermed frembydes ved indførelsen i EU,
- at F burde have instrueret UF om hvad der skulle foretages, da UF oplyste, at politiet alene havde kvitteret for betaling af vejskat men ikke stemplet eller underskrevet tolddokumenterne, og
- at F instruerede UF om, at chaufføren uanset den manglende afstempling af dokumenterne, blot skulle fortsætte transporten til Sverige.
F bestred kravet og gjorde til støtte herfor navnlig gældende:
- at UF var ansvarlig efter CMR-lovens § 14, stk. 3 for at have benyttet de udleverede tolddokumenter forkert,
- at det påhvilede UF at frembyde tolddokumenterne ved udpassagen af Schweiz, og
- at det ikke var godtgjort, at UF havde frembudt dokumenterne ved tolden.
Sø-og Handelsrettens dom:
Retten lagde til grund, at dokumenterne ikke blev frembudt af chaufføren ved grænsen, men at chaufføren alene præsenterede dokumenterne for en person ved grænsen, der tog sig af vejskat og at UF var ansvarlig for den manglende frembydelse.
Retten udtalte videre følgende:
”[R]etten [er] ikke enig i UF’s angivelse af, at oplysningen om, nøjagtig i hvilken eller hvilke bygninger chaufføren skulle henvende sig, når han ankom til grænseovergangen ved Thayngen, er en oplysning omfattet af CMR-lovens § 14, stk. 1 og 2.
…
Retten finder, at e-mail kommunikationen … umiddelbart efter lastbilens krydsning af grænsen til EU den 30. marts 2021 ikke kan føre til, at UF … ikke er ansvarlig for den manglende præsentation af tolddokumenterne. Hvis UF skulle slippe for ansvar for den manglende præsentation af tolddokumenterne, ville det for det første kræve en klar og utvetydig angivelse fra UF’s side af, at tolddokumenterne ikke var blevet præsenteret for toldmyndighederne og dernæst en accept af dette forhold fra F’s side. UF’s angivelse i mail af 30. marts 2021 kl. 17:04:49 af, at ”…the customs officer they saw the papers and do not make anything tell him to go only close ticket.” er ikke en klar og utvetydig angivelse af, at tolddokumenterne ikke blev præsenteret for toldmyndighederne. Mailen er tværtimod udtryk for, at chaufføren svævede i den vildfarelse, at dokumenterne var blevet præsenteret for toldmyndighederne.”
Bemærkninger til dommen:
Det fremgår af dommen, at det efter CMR-lovens § 14påhviler fragtføreren at drage omsorg for, at de udlevererede tolddokumenter frembydes korrekt til fortoldning, og at ordregiver ikke er forpligtet til at give specifikke instruktioner om, hvorledes dette skal foregå på grænsestedet.
Såfremt der opstår usikkerhed om, hvorvidt dokumenterne er frembudt korrekt til fortoldning, påhviler det den udførende fragtfører at afklare en sådan usikkerhed.
Det må antages, at den udførende fragtfører, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt en fortoldning er foretaget korrekt, kan søgeinstruktioner hos sin ordregiver, men ansvaret for en undladt fortoldning kan ikke overføres på ordregiver, medmindre der er et klart aftalemæssigt grundlag for dette.
Sø-og Handelsrettens dom i sag BS-42679-SHR
