Den 28. december 2022 trådte en ny ændring af gasforsyningsloven i kraft. Med lovændringen skete der først og fremmest en udvidelse af gasforsyningslovens anvendelsesområde, så det nu tydeligt fremgår af loven, at gasforsyningslovens anvendelsesområde også omfatter forsyning og distribution af brint.
Med lovændringen skete en gennemførsel af det europæiske gasdirektivs regler om ikke-diskriminerende distribution af biogas og gas fra biomasse eller andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk set og sikkert kan injiceres og transporteres i et system eller i klynger.
Ved udvidelsen af gasforsyningslovens anvendelsesområde blev det tydeliggjort, at distributionen af brint er underlagt det samme regelsæt som distribution af øvrige grønne forbrugsgasser, herunder biogas, opgraderet biogas, gas fra vedvarende energikilder og LNG. Fysisk distribution af brint kræver imidlertid fortsat, at brint transporteres og distribueres i rene brintrør.
Hvornår er brintdistribution omfattet af gasforsyningslovens regler?
Distribution af brint er omfattet af gasforsyningslovens regler, når brinten er af ”behørig kvalitet”. Behørig kvalitet betyder i relation til gasforsyningslovens og det europæiske gasdirektivs regler, at brinten kan injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i klynger.
Dermed er brintens kvalitet – i gasforsyningslovens og gasdirektivs forstand – betinget af egenskaber, der knytter sig til brintens egnethed og sikkerhed i forbindelse med injektion og transport og ikke f.eks. brintens brændbarhed eller renhed.
Introduktion af ”klynger”
Udover en tydelig inkludering af brint under gasforsyningslovens regler, indeholder lovændringen af den 28. december 2022 også en introduktion af et nyt begreb, ”klynger”.
Klynger er transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, men som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover er ”klynger” også decentrale systemer der er koblet sammen i ikke væsentlig grad.
Sammenkoblingen af to klynger vil ikke automatisk medføre et system, der er koblet sammen i ”væsentlig grad”. Dog står det klart at klynger kan blive sammenkoblede i en sådan grad, at de mister deres klyngestatus og i stedet betragtes som ét sammenkoblet system. Graden af sammenkobling, før der er tale om et sammenkoblet system, der dermed ikke længere er omfattet af klyngebegrebet, vil afhænge af en konkret vurdering. WSCO følger udviklingen i retspraksis på dette område.
Lovændringen medfører, at der også kan udstedes bevilling i medfør af gasforsyningsloven til klynger.
Med ændringen af gasforsyningsloven får Klima-, energi- og forsyningsministeren desuden en lovbestemt adgang til at undtage klynger helt eller delvist fra lovens bestemmelser.
Hvem kan etablere og udøve ”klynger”?
Lovændringen af den 28. december 2022 medfører, at der kan udstedes bevilling til klynger. Reglerne om bevilling til etablering og udøvelse af klynger følger gasforsyningslovens generelle bevillingssystem.
Kravet om bevilling finder også anvendelse ved klynger, uagtet om en klynge måtte udspringe af virksomhed over transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-infrastruktur. Hvorvidt der udstedes bevillinger til klynger, eller der i stedet udstedes mere generelle bevillingsområder til eksempelvis brintdistribution, afhænger af den kommende udvikling på brintmarkedet i Danmark, herunder eventuelle politiske aftaler herom.
Private aktører kan dermed som udgangspunkt kun etablere og udøve klynger efter bevilling fra Klima-, energi- og forsyningsministeren. Her stilles blandt andet krav til, at ansøgeren skal have fornødent sagkundskab og økonomisk baggrund.
Ændringen af gasforsyningsloven af den 28. december 2022 indeholder en undtagelse fra bevillingssystemet, som medfører at Energinet eller Energinets helejede datterselskaber er undtaget fra bevillingskravet. Undtagelsen er generel og udgør således en fuldstændig undtagelse af Energinet eller Energinets helejede datterselskaber, som også omfatter adgang til at etablere og udøve klynger uden bevilling.
Omkostninger ved klynger
Med introduktionen af klyngebegrebet i gasforsyningsloven følger også en regulering af de omkostninger, som forbrugerne fra en klynge skal afholde. Forbrugere omfatter i denne sammenhæng såvel juridiske som fysiske personer.
Nogle omkostninger er kendte, mens andre omkostninger kan fastsættes af Klima- energi- og forsyningsministeren.
Alle forbrugere, som er tilknyttet en klynge, skal således afholde omkostninger til offentlige forpligtelser. Dette omfatter bl.a. transmissionsselskabernes, herunder transmissionssystemejernes og systemoperatørernes, nødvendige omkostninger til pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed. Derudover omfatter det også de regler, som Klima-, energi- og forsyningsministeren måtte fastsætte for organisering af brintforsyning i Danmark samt for etablering og udbygning af brintforsyningen, herunder konvertering af eksisterende gasinfrastruktur til brintforsyning.
Led i power-to-x-strategi
Lovændringen af den 28. november 2022 betyder, at gasforsyningslovens anvendelsesområde også omfatter forsyning og distribution af brint.
Brint og brintbaserede produkter indgår som et led i power-to-x-processen. Ændringen af gasforsyningsloven kan således være med til at fremme mulighederne for power-to-x i Danmark. Det fremgik af betænkningerne til lovforslaget, der førte til ændringen af gasforsyningsloven, at netop power-to-x blev tillagt stor betydning ved udarbejdelsen af ændringerne til gasforsyningsloven.
WSCO rådgiver om power-to-x inden for det regulatoriske område såvel som inden for forhandling og indgåelse af kontrakter. Derudover er WSCO et af landets mest benyttede advokatfirmaer blandt mellemstore og større entreprenører, leverandører og servicefirmaer inden for geotermi, power-to-x og anden vedvarende energi.
