Ved at klikke på “Accept alle cookies”, accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere webstedsbrug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.

Ny Sø- og Handelsretsdom af 7. juni 2022: Vognmands CMR-ansvar ophørte, da han overgav gods til en redningstjeneste efter et færdselsuheld, men speditøren var fortsat ansvarlig.

Advokat (H), Partner
+45 35 25 38 04

Sagens omstændigheder:

En dansk producent af fiskefoder solgte 48 paller med fiskefoder til en norsk køber for NOK 402.624 på DAP-vilkår. Producenten bookede transport af forsendelsen fra Danmark til Finnangerøya i Norge til en dansk kontraherende fragtfører [F], der lastede pallerne i en trailer og viderekontraherede udførelsen af transporten til en dansk vognmand [V].

Ved overtagelsen af den lastede trailer den 19. januar 2021, modtog chaufføren fragtbrevet for transporten, hvoraf fremgik, at forsendelsen omfattede 48 paller fiskefoder meden vægt på 29.300 kilo.

Under udførelsen af transporten, nær Østersund i Sverige, skred chaufføren den 18. januar 2021 ud på grund af glatføre, og bilen og traileren væltede om på siden. Vognmanden rekvirerede straks redningsassistance, som ankom inden for 30 til 45 minutter. Redningsselskabet bjærgede med en kranpallerne ud af traileren, og 34 sække blev af redningstjenesten kørt frauheldsstedet og af redningstjenesten indsat i en åben lagerbygning, hvor de imidlertid var udsat for snefygning.

Ved en e-mail af 19. januar meddelte V’s motoransvarsforsikrer F, at der var indtruffet et færdselsuheld, at godset var bjærget og opfordrede F til at drage omsorg for godset:

”Hej igen

Jeg har netop fået oplyst, at godset bliver opbevaret for ejers regning på et lager. Adressen er Furulid 105, Østersund, Sverige.

Godset opbevaret for ejers regning og risiko og ifølge det oplyste er der et gebyr på 100 Sek om dagen for opbevaring.

Jeg er dog ikke sikker på beløbet, idet der er tale om 3. hånds information.  Som tidligere oplyst skal jeg opfordre til, at vareejer får hentet godset

hurtigst muligt opgjort/dokumenteret/begrænset eventuel skade.”

V Transport meddelte ved efterfølgende mail af 19. januar 2021 yderligere F følgende:

”Så vidt jeg har forstået er der sendt en bil for at hente godset. Kan I bekræfte dette? Det er vig-tigt at ejer af godset hurtigst muligt får aktiveret

deres vareforsikring, så de kan bistå med at dokumentere og begrænse skaden, da det er vare-ejers pligt at gøre dette.”

De pågældende oplysninger blev ikke af F videregivet til producenten, og først den 9. februar 2021 oplyste F til Producenten, hvor godset befandt sig, og hvordan det kunne transporteres hjem. Da pallerne blev returneret den 19. februar 2021 til producenten, blev det konstateret, at de 34 sække var blevet ødelagt som følge af udsættelse for en og fugt. Der blev på denne baggrund anlagt retssag af producentens vareforsikrer imod både F og V, og F nedlagde friholdelsespåstand over for V.

Sø- og Handelsrettens dom:

Retten kom frem til, at F var ansvarlig for skaderne, der var opstået på sækkene under oplagringen hos redningstjenesten:

”Det fremgår af besigtigelsesrapporterne af 19. februar 2021, at skaderne på 9 big bags delvist kunne tilskrives færdselsuheldet. Retten finder herudover, at skaderne på de resterende 25 big bags kan tilskrives den manglende skadesbegrænsning i forbindelse med opbevaring og håndtering af godset i perioden efter uheldet, indtil godset blev sendt retur til [Producenten], som [F] ligeledes må anses for at være ansvarlig for.”

Retten fastslog herefter, at V ikke var ansvarlig for skaderne på de 25 sække, idet disse var opstået efter at V’s ansvar måtte anses for ophørt, da sækkene  var indsat hos redningstjenesten:

”Retten lægger vedrørende de resterende 25 big bags til grund, at [V] efter færdselsuheldet kontaktede sit forsikringsselskab, som herefter sørgede for bjærgning af godset, der først blev placeret på en nærliggende parkeringsplads, for herefter at blive flyttet til et lager bestående af en åben bygning med halvtag. [V] kontaktede [ F] og oplyste, at transporten ikke kunne gennemføres samt oplyste, hvor godset blev opbevaret. [V] opfordrede til, at vareejer fik afhentet godset hurtigst muligt. [F] meddelte i den forbindelse, at man afventede yderligere informationer fra forsikringsselskabet, før der skulle ske yderligere med godset. Skaderne på de resterende 25 big bags skete i perioden efter færdselsuheldet fandt sted og efter, at [V] havde oplyst [F] om, hvor godset henstod, og efter, at [V] havde efterspurgt nærmere information om det videre forløb. Idet [V] havde indhentet anvisninger, samt overladt godset til tredjemand, som på det foreliggende grundlag blev valgt med tilbørlig omhu, frifindes [V] herefter for den af [F] nedlagte friholdelsespåstand vedrørende de resterende 25 big bags.”

Bemærkninger til dommen:

Det fremgår af dommen, i overensstemmelse med CMR-lovens §§ 19 og 22, at en fragtfører, når der er opstået en hindring for transportens udførelse, kan bringe sit fragtføreransvar til ophør ved at anmode ordregiver om instruktioner, afvente modtagelsen af disse instruktioner, og såfremt disse ikke fremkommer inden for rimelig tid, da oplægge godset for ordregiverens risiko. Oplægningen kan foretages ved overgivelse af godset til en tredjepart, og såfremt denne udvælges med omhu, hæfter fragtføreren ikke for fejl eller forsømmelser, som denne tredjepart begår.  

Det fremgår af dommen, at det er en betingelse for at fragtføreren kan bringe sit CMR-ansvar til ophør, at den beskrevne fremgangsmåde følges nøje, sådan at ordregiver gives mulighed for at varetage sine interesser i den opståede situation. Da F ikke havde givet oplysninger om, hvor godset befandt sig og ikke anmodet om instruktioner, var F’s CMR-ansvar ikke ophørt. I modsætning hertil havde V opfyldt betingelserne i §§ 19 og 22 og hæftede derfor ikke for skaderne, der opstod under oplagringen. 

Læs hele artiklen/dokumentet her
Text Link
This is some text inside of a div block.