Faktiske omstændigheder
En norsk eksportør solgte et parti aluminiumsspoler og overlod udførelsen af transporten af spolerne, der skulle udføres ad vej fra Norge til Danmark til en norsk fragtfører, der udstedte et CMR-fragtbrev for transporten.
Der var mellem den norske eksportør og fragtføreren indgået en rammeaftale, hvoraf bl.a. fremgik følgende:
“3 APPLICABLE LAWS, REGULATIONS AND CONVENTIONS
3.1 The Services are subject to the Norwegian Road Freight Act (“NRFA”), the terms of which cannot be derogated from.
3.2 To the extent that any provision of this Agreement is inconsistent with the NRFA and such inconsistency is not prohibited by the NRFA, the
provision of this Agreement shall prevail. If any such inconsistency is prohibited by the NRFA, then such provision shall be overridden by the
relevant provision of the NRFA.
…
26 DISPUTES AND GOVERNING LAW
26.1 If a dispute arises under this agreement, the parties themselves shall seek in good faith to settle the matter through direct negotiations.
26.2 This Agreement shall be governed by and construed in accordance with Norwegian law. All disputes arising out of or in connection with this Agreement shall be finally settled by one arbitrator form the Arbitration and Dispute Resolution Institute of the Oslo Chamber of Commerce under the rules of arbitration in the Norwegian Arbitration Act of 2004. The place of arbitration shall be Oslo and the language of the arbitration shall be English.”
Under udførelsen af transporten opstod der skade på aluminiumsspolerne. Eksportørens vareforsikrer betalte erstatning for skaderne og anlagde retssag imod den norske fragtfører ved Sø- og Handelsretten i København i henhold til CMR-konventionens Art. 31(1)(b) med henvisning til, at bestemmelsesstedet for transporten var beliggende i Danmark, sådan at retssagen kunne anlægges i Danmark. Vareassurandøren gjorde til støtte for, at sagen kunne afgøres ved Sø- og Handelsretten i København, gældende:
- at voldgiftsbestemmelsen var ugyldig, idet voldgiftsklausulen var uforenelig med CMR-konventionen, og
- at der ikke gyldigt var aftalt voldgiftsbehandling af tvisten.
Den norske transportør påstod retssagen afvist med henvisning til, at det gyldigt var aftalt, at tvisten skulle afgøres ved voldgift i Oslo. Transportøren gjorde til støtte herfor gældende,
- at voldgiftsklausulen i rammeaftalen var gyldig i overensstemmelse med CMR-konventionens art. 33, der er sålydende: “The contract of carriage may contain a clause conferring competence on an arbitration tribunal if the clause conferring competence on the tribunal provides that the tribunal shall apply this Convention”, og
- at det i overensstemmelse hermed fremgik af rammeaftalen, at tvisten skulle afgøres i henhold til den norske Norwegian Road Freight Act (“NRFA”), der svarer til CMR-konventionen.
Afgørelse
Sø- og Handelsretten afviste sagen, idet retten udtalte følgende: ”[CMR-konventionens Art. 31 er] ikke er til hinder for at aftale, at alle tvister, der udspringer af eller i forbindelse med rammeaftalen, skal afgøres i Oslo, Norge, uanset værneting. Spørgsmålet er herefter, om eksportøren og transportøren har indgået en gyldig aftale om, at tvistigheder skal afgøres ved voldgift [jf. CMR-konventionens Art. 33. Efter [Art. 33] skal det samtidig med bestemmelsen om voldgift være bestemt, at voldgiftsretten skal anvende CMR-konventionen eller en hermed stemmende lov. Det følger af rammeaftalens pkt. 3 […] at tvister mellem eksportøren og transportøren vedrørende trucking and freight forwarding services skal afgøres i henhold til den norske lov om vegfraktavtaler. Der er enighed om, at lov om vegfraktavtaler er en lov stemmende med CMR-konventionen. En voldgiftsret nedsat i henhold til rammeaftalens pkt. 26.2 vil således skulle anvende en lov stemmende med CMR-konventionen. Henset hertil, og idet der ikke ses at være krav om, at den samtidige bestemmelse om anvendelse af CMR-konventionen eller en hermed stemmende lov […] skal være udtrykkelig eller stå i direkte sammenhæng med bestemmelsen om voldgift, finder retten, at det samtidig med rammeaftalens punkt 26.2 om voldgift er bestemt, at voldgiftsretten skal anvende en lov stemmende med CMR-konventionen […] Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte rammeaftalens pkt. 26.2 om voldgift som ugyldig. Det følger herefter […] at den foreliggende retssag skal afvises.”
Bemærkninger
I Danmark afgøres tvister, der vedrører CMR-transport, sjældent ved voldgift. Årsagen hertil er bl.a., at der i mange tilfælde vil være anledning til at inddrage underfragtførere i en sag om ansvar for godsskade, der er opstået under CMR-transport, hvilket vil være forbundet med vanskeligheder, såfremt der er aftalt voldgiftsbehandling mellem transportkunden og den kontraherende CMR-fragtfører. Voldgiftsbehandling kan imidlertid vedtages, hvis det fremgår af voldgiftsklausulen, at tvisten skal afgøres iht. CMR-konventionen. Det fremgår af dommen, at det gyldigt kan aftales, at tvister skal undergives voldgiftsbehandling selvom der ikke i voldgiftsaftalen udtrykkeligt er henvist til CMR-konventionen, hvis det fremgår af aftalen, at voldgiftsretten skal afgøre tvisten efter lovgivning, der er overensstemmende med CMR-konventionen. Det er værd at bemærke, at den norske Road Freight Act (“NRFA”) alene omfatter nationale transporter i Norge, men uanset dette fandt retten, at henvisningen var tilstrækkelig i forhold til den omhandlede transport, der vedrørte en forsendelse fra Norge til Danmark.
Sø- og Handelsrettens dom af 27. februar 2023 (i sag BS-3527/2022-SHR)
